Sneijder raser: Det er mobning Foto: Peter Lous/REUTERS

Sneijder raser: Det er mobning

Svenske Victor Edvarsen gjorde sig uheldigt bemærket torsdag aften med en uskøn opførsel.

Victor Edvardsen får gult kort
Foto: Peter Lous/REUTERS

Det var på alle måder en dårlig aften for svenske Victor Edvardsen torsdag.

Her tabte han og Go Ahead Eagles hele 0-4 på hjemmebane til Stuttgart, men det er mere hans opførsel under kampen, der har trukket overskrifter dagen derpå.

Under kampen viste TV-billederne nemlig en Edvarsen, der virkede til at latterliggøre Angelo Stiller med hans læbe-ganespalte.

Og det har fået den tidligere hollandske landsholdsstjerne Wesley Sneijder op i det røde felt.

Victor Edvarsen kom først på banen efter 70 minutter, men allerede fire minutter senere røg han i dommerens bog for usportslig opførsel.

På TV-billederne kunne man se Edvardsen gestikulere mod Stuttgarts Angelo Stiller, imens han pegede på sin næse.

"Adrenalinen tog over", forklarede han efter kampen, men den undskyldning køber Wesley Sneijder ikke, der mener, at klubben burde han tvunget ham til at undskylde efter kampen.

Victor Edvardsen får gult kort
Foto: Peter Lous/REUTERS

Til det hollandske medie Ziggo var han meget bramfri i sin utilfredshed med Edvardsens opførsel, som ifølge ham ingen steder hører hjemme.

- Han bør gå i omklædningsrummet og sige undskyld. Det her er mobning. Vi kender mange eksempler på, at det er gået galt. Det er en alvorlig sag.

- Som klub bør I tage fat i den dreng i øret og føre ham hen til Stuttgarts omklædningsrum. Som spiller er man et forbillede. Børn ser det her, og de bør ikke begynde at opfatte det som normalt.

- Hvis du spørger mig, er han ude af sig selv. Lad os bare lade det blive ved det: Jo længere jeg taler om det, jo mere vred bliver jeg, siger Sneijder ifølge De Telegraaf.

Victor Edvardsen blev skiftet ind ved stillingen 0-3. Go Ahead Eagles endte med at tabe opgøret 0-4.

Mest læste

Notifications

Notifikationer