Giver Klaiber-status: God ting ved mandagskamp
Brøndby har undværet Sean Klaiber på grund af en skade. Fredag var han på træningsbanen.

📍 Campo til Brøndby-træning
Brøndbys højre back Sean Klaiber har nu siddet udenfor i nogle uger.
Den hollandsk fødte forsvarsspiller med håb om et VM med Surinam fik en fodskade og har derfor ikke spillet i Brøndbys tre kampe i november.
Fredag kunne Campo og de øvrige fremmødte medier til Brøndbys træning konstatere, at Klaiber trænede med.
Og cheftræner Steve Cooper er optimistisk omkring chancerne for at få Klaiber i spil til mandagens Fredericia-kamp, uden at han er klar til at lægge sig 100 procent fast på udsigten endnu.

-Sean er tæt på at træne fuldt med. Han er der ikke helt endnu. Så vi har stadig et par dage til. Det er måske en god ting ved at spille på en mandag, siger Steve Cooper.
-Alle andre har det godt. Og der er en stor sult efter at få et bedre resultat, siger Steve Cooper.
Brøndby ligger aktuelt på tredjepladsen i Superligaen tre point efter AGF og et enkelt efter FC Midtjylland.
Læs også Steve Coopers reaktion på, at han ikke får karantæne for sine udtalelser om dommeren i forbindelse med derbykampen mod FC København.
Brøndby IF












