Thomas Frank lovede kun én ting – det er han lykkedes med nu Foto: Sarah Meyssonnier/REUTERS

Thomas Frank lovede kun én ting – det er han lykkedes med nu

Den danske cheftræner har holdt det ene løfte, som han gav, da han overtog trænergerningen hos Tottenham Hotspur.

Thomas Frank på et pressemøde forud for en Tottenham-kamp
Foto: Sarah Meyssonnier/REUTERS

Han kunne kun sige én ting med sikkerhed, da han tog jobbet.

Thomas Frank understregede, at kun nederlagene kunne garanteres, og dem bliver han i øjeblikket ramt af.

Det er kun blevet til én sejr i de seneste seks kampe - den over F.C. København - og undervejs har de tabt til både Everton, Newcastle, Arsenal og Paris Saint-Germain.

Det er dog ikke noget, der slår danskeren helt ud af kurs.

- Jeg stoler på min erfaring, på min stab, på mine spillere, på klubben og lederskabet. Jeg tror, det er nøglen. Stol på processen og strukturen. Det gør jeg.

- Vi må ved med at tro på det og arbejde. 'The power of one' - En samtale mere, et videoklip mere, et møde mere, en træning mere og konstant forsøge at forbedre dele.

Thomas Frank på et pressemøde forud for en Tottenham-kamp
Foto: Sarah Meyssonnier/REUTERS

- Du skal vide, hvor du vil hen, og så forsøge at forbedre de ting. Kulturen, spillestilen, alting, hver dag. Så er der dage, hvor du ikke præsterer og mærker smerte og er sur.

Selvom der fortsat er positivitet og gejst at spore hos Thomas Frank, er det ikke uden irritation over nederlagene.

Det irriterer ham da også, at Champions League-opgøret mod Paris Saint-Germain ikke kastede point af sig.

- I går var smertefuld på en anden måde, fordi vi tabte. Det gav irritation, men en bedre følelse, fordi vi kunne konkurrere. Jeg så mere identitet og karakter i holdet. De vil gerne bygge på. Det giver mig håb.

- Så er der stadig irritation over at lukke fem mål ind. Vi havde en enestående mulighed for at få noget med ude mod PSG og vi fejlede, så det er irriterende, men vi må videre.

Tottenham Hotspur indtager en foreløbig niendeplads i Premier League med 18 point fra 12 kampe, men er a point med Liverpool på 12. pladsen. I Champions League rækker otte point fra fem kampe til en 16. plads midt i tabellen.

Næste opgave for den danske cheftræner er lørdag den 29. november mod Fulham i Premier League.

Læs mere om Thomas Frank og Tottenham Hotspurs nederlad til Paris Saint-Germain her:

PSG-stjerne banker Frank og Tottenham i målorgie foto
PSG-stjerne banker Frank og Tottenham i målorgie

Mest læste

Notifications

Notifikationer