Nyt kæmpekoks: FCK-spillere bakker Kotarski op
FCK cruisede mod en sikker sejr mod Kairat Almaty, men til sidst var sejren lige ved at glippe.

📍 Campo i Parken
F.C. København havde kurs mod en sikker, sikker sejr hjemme mod Kairat Almaty i Champions Leagues ligafase.
Med en føring på 3-0 var alt fryd og gammen for Neestrups tropper, men det blev bestemt ikke uden en klump i halsen på de fremmødte FCK-fans til sidst.
Dominik Kotarski i FCK-målet tog en smule for let på sagerne, nærmest overdragede bolden til en Kairat-spiller og gav gæsterne fornyet håb i Parken.
Løverne slap med skrækken og fik en 3-2-sejr kæmpet hjem, og selvom Kotarski endnu engang kom i fokus for en fejl, bakker holdkammeraterne op om målmanden.
- Selvfølgelig kan man komme til at lave fejl. Det sker, og så må man bare klø på og fortsætter. Han ved, ingen bebrejder ham, siger Victor Dadason til Campo og den øvrige presse efter kampen.
Jordan Larsson stemmer i med islændingen.
- Vi vil gerne have en målmand, der løber en risiko og spiller med kuglen. Jeg tror, han selv ved, at han skal gøre det bedre i den situation.
- Det er en del af fodbold. Vi laver alle fejl. Jeg kan også miste bolden eller en chance. Det er en del af det. Vi støtter kun hinanden. Selvfølgelig er vi ærlige med ham og snakker med ham om det. Han skal nok komme videre fra det. Jeg tror ikke, vi skal lave det til en så stor ting, siger FCK-profilen Jordan Larsson.

Bedre gik det for Victor Dadason, der onsdag aften skrev Champions League-historie i Parken.
Læs mere her:

F.C. København
Jordan Larsson












