Neestrup ærgerlig over exit: Han fik tre tilbud Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Neestrup ærgerlig over exit: Han fik tre tilbud

Lukas Lerager er fortid i F.C. København ved årsskiftet, og det ærgrer cheftræner Jacob Neestrup meget.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

F.C. København skal ved årsskiftet sige farvel til en af klubbens store profiler de seneste sæsoner.

Lukas Lerager er ikke gået med til at forlænge aftalen med de forsvarende mestre.

Det er ellers ikke, fordi at klubben ikke har prøvet, men midtbaneprofilen har ikke fundet tilbuddene interessante.

Det ærgrer cheftræner Jacob Neestrup, der efter sejren over Kairat Almaty blev spurgt ind til Leragers exit.

- Det er jeg selvfølgelig ærgerlig over, men jeg må også respektere og acceptere, at der en gang imellem er noget, hvor man ikke kan nå til enighed.

- Der er altid to sider af en historie, og jeg forstår, at der er to parter, der har forsøgt at nå hinanden. Som jeg forstår det, har vi givet ham tre forskellige tilbud, men FCK og Lukas har været for langt fra hinanden, siger Jacob Neestrup til Campo og de øvrige medier efter sejren over Kairat Almaty.

Lukas Lerager står noteret for 216 kampe i FCK med 32 mål og 16 oplæg til følge.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Jacob Neestrup var derimod glad og tilfreds med en anden spillers præstation mod Kairat Almaty i Champions League.

Læs mere her:

Brændte banen af: Han har vist topniveau foto
Brændte banen af: Han har vist topniveau

Mest læste

Notifications

Notifikationer