Leipzig-chef godt tilfreds: Dét gjorde han fremragende
Ole Werner så flere god ting fra Conrad Harder i danskerens første startplads.

Conrad Harder fik søndag sin første startplads for RB Leipzig, som han skiftede til i sommer.
Det blev her til en 2-0-sejr over Werder Bremen - dog uden en scoring fra den danske angriber.
Men selvom målene udeblev, får han stadig flotte ord med på vejen af cheftræner Ole Werner.
Særligt på ét punkt var han svært begejstret for Conrad Harder.
- Han gjorde det virkelig godt i forhold til at følge med (modstanderne, red.).
- Det er det første, jeg forventer fra vores angribere. Vi skal presse godt - og det gjorde han fremragende, siger Ole Werner ifølge Leipzigs egen hjemmeside.

I løbet af sine 68 minutter på banen notere Conrad Harder sig for 24 sprinter og næsten ni kilometer blev tilbagelagt.
I artiklen på Leipzigs hjemmeside lyder det, at er et "bemærkelsesværdigt niveau af intensitet for en angriber".
Det var dog ikke alt, der sad lige i skabet for den 20-årige angriber, der på grund af sin alder selvsagt har masser af plads til forbedring.
- Mod en dybtliggende modstander er det ikke altid let at finde de rigtige løsninger, særligt ikke for en ung angriber, siger Ole Werner.
Derudover peger Leipzig-træneren på et par områder inde i feltet, hvor Harder med tiden skal forbedre sig:
Det gælder løberuter ved den nærmeste stolpe, at bryde sig fri fra modstandere og spotte områderne tidligere.
Conrad Harder har muligheden for at vise sig frem nok en gang fredag aften klokken 20.30, når RB Leipzig gæster Borussia Mönchengladbach.
RB Leipzig
Conrad Harder












