Kimmich stikker til Arsenal: Standarder og lange bolde
Joshua Kimmich virker ikke til at give særlig meget for Arsenals sejr onsdag.

Bayern München led onsdag aften sæsonens første nederlag i Champions League.
Det gjorde man, da man blev besejret af Arsenal med 3-1 i det nordlige London.
Alligevel virker Joshua Kimmich ikke til at være videre imponeret over Premier Leagues aktuelle tophold.
I stedet peger han på Paris Saint-Germain som den modstander, der har haft mest at byde på i denne sæson:
- PSG var den hårdeste modstander. Især med den måde, de spiller på.
- Arsenal er noget helt andet. De er afhængige af standardsituationer. De elsker at spille lange bolde. De elsker at kæmpe for andenbolde. Det var noget helt andet i kampen mod PSG. Det mindede mere om en fodboldkamp.
- I dag (onsdag, red.) handlede ikke så meget om fodbold. Det var mere om at styre kampen og vinde dueller. Arsenal gjorde det virkelig godt, og deres sejr var velfortjent, siger Kimmich ifølge ESPN.

Arsenal er nu det eneste hold, der har vundet all sine fem kampe i Champions League.
Arsenal
Bayern München
Joshua Kimmich












