Bruus er tilbage: Gået langsommere end forventet
Andreas Bruus skrev under med AC Horsens tilbage i september, men vejen til grønsværen har været længere end forventet.

📍Campo i Horsens
Den tidligere Brøndby- og AaB-spiller Andreas Bruus fik i sommer ophævet sin kontrakt i franske Troyes, og efter en periode på et par måneder, hvor backen var kontraktfri, skrev han kontrakt med AC Horsens i 1. division.
Månederne uden fodbold har dog kostet for Bruus, der har måttet vente på at gøre sit indtog på Horsens-holdet.
Men selvom opstarten ikke har budt på meget fodbold i Horsens, har det dog været nemt for Andreas Bruus at finde sig til rette i truppen, selvom det dog ikke er gået så hurtigt som forventet.
Det fortæller han til Campo.
Comebacket til dansk fodbold har ikke voldt de store problemer for Bruus, der forklarer, at det i første omgang har handlet om at komme tilbage i fodboldform.
- Det har faktisk været utroligt nemt. Gode drenge, god stab. Jeg synes, vi har lagt en god plan for min måde at komme tilbage på - også efter lidt længere tid uden fodbold i forhold til, at jeg var på fri transfer i et stykke tid.
- Klubben lagde en god plan for mig, og alting er gået nogenlunde efter det, vi håbede på. Nu er jeg så småt ved at være i gang igen, og det er også meget rart.

Selvom Bruus skrev under med Horsens i midten af september, måtte han vente til slutningen af oktober, før debuten i den gule trøje kom. Og det er kommet en lille smule bag på spilleren, at der skulle gå så lang tid.
- Det er nok gået en lille smule langsommere end jeg havde forventet, men sådan er det jo, når du ikke spiller fodbold i en periode - så går det også hurtigt den anden vej.
Med både klub og spiller har også ageret ud fra et forsigtighedsprincip, fortæller han.
- Der skulle bygges noget op, og det fik vi gjort stille og roligt - uden at få lavet nogle større skader eller risikere nogen større skader. Så det har været perfekt for mig, og det har været fedt at have tilliden fra klubben også til at tage det i det tempo, som det nu skulle tages i, siger Andreas Bruus.
Indtil videre er det blevet til tre kampe i den gule trøje, hvoraf de to første var i indskifterens rolle. Senest AC Horsens var i kamp, startede Andreas Bruus dog for første gang i sin hidtil korte Horsens-karriere, og her fejrede han sit første startplads med en scoring.
Det kan du læse mere om herunder.

AC Horsens












