Thomas Frank er sikker: Han vinder Ballon d’Or
Verdens bedste midtbanespiller forpurrede Thomas Franks onsdag aften.

Thomas Frank og Tottenham måtte se sig slået i Paris.
De forsvarende Champions League-mestre var for stor en mundfuld, og særligt en PSG-stjerne markerede sig i stor stil.
Portugisiske Vitinha diskede nemlig op med et hattrick og sendte nærmest egenhændigt Spurs hjem med et nederlag. Således er Thomas Frank i hvert fald ikke i tvivl om hans kvaliteter, som han beskrev efter kampen.
- Vitinha er den bedste midtbanespiller i verden. Han bliver den næste Ballon d’Or-vinder, siger Thomas Frank ifølge BBC.
Selvom det endte med et tungt nederlag, var den danske Tottenham-manager ved godt mod.
- Jeg er meget tilfreds med præstationen. I dag var holdets identitet meget tydeligere - modet og aggressiviteten på holdet. Der var masser af positive ting: de to angribere scorer tre mål tilsammen, og hele holdet leverede virkelig godt.

- Præstationen var god nok til at få noget ud af kampen, men så skal marginalerne også være med os - og vi kan ikke tillade os at indkassere nogle af de mål, vi gjorde, fortæller Thomas Frank ifølge BBC.
Du kan se alle mål og highlights i videoen over artiklen.
Thomas Frank
Paris Saint-Germain
Tottenham Hotspur












