Skræktal: Det er Thomas Franks største problemer
ANALYSE: Virkeligheden har i den grad indhentet Tottenham og Thomas Frank efter en flot sæsonstart.
Thomas Frank
Tottenham HotspurDe tævede FC København med ti mand, men ellers har oktober og november været hård for Tottenham.
Det kulminerede med et ydmygende nederlag på 1-4 til Arsenal, hvor Eberechi Eze scorede hattrick.
Og den svier, når Eze var snublende tæt på Spurs i sommer men i stedet valgte skiftet fra Crystal Palace til Arsenal.
I England konstaterer ikke bare tabloid-medierne men også de lødige, dybdeborende medier, at der er problemer – og det kunne man da også se med det blotte øje i en meget tam indsats søndag aften.
Her er de største problemer, Thomas Frank og Tottenham står overfor.
Manglende tålmodighed med en topklub
For Thomas Frank er det meget, meget tidligt i processen.
Men sådan er det bare ikke, når man er cheftræner for en af de største og mest omtalte klubber i London og hele England.
Fire point i fem kampe er skidt, og det er en fattig trøst, man ikke er langt fra Top 4.
Måden, hvor Tottenham slet ikke kunne bremse Arsenal og fra første minut stod med ryggen mod muren, er med til at skabe uro omkring den ellers populære dansker, der har kredit med sig fra en række gode sæsoner i Brentford.
Skader trækker tænder ud
Det er så giftigt at undvære Dominic Solanke, James Maddison og Dejan Kulusevski med skader.
Spurs havde heldet med sig i de første seks-otte uger af sæsonen, men man har voldsomt svært ved at skabe chancer nu, og det påvirker også defensiven, der kommer på mere arbejde uden Solanke og de to kreative kræfter.
Skader er en del af fodbold, men Tottenham har ikke nær samme bredde som de fleste af de klubber, man af navn skal udfordre på de øverste pladser i Premier League.
Truppen er ikke til Top 4, nok heller ikke Top 6
Spurs-fansene drømmer sig forståeligt nok tilbage til årene med Harry Kane i absolut topform, hvor Tottenham var tæt på mesterskabet.
Men selv uden skader er truppen slet ikke der, hvor man kan måle sig med topholdene.
Det var drønirriterende at misse Eberechi Eze og Morgan Gibbs-White i sommer, men der er bare lang vej endnu med en af ligaens yngste trupper og udskiftningen af Daniel Levy som altdominerende figur i klubben.
Hovedaktionær Frank Lewis’ børn har signaleret større engagement i den daglige drift og meldinger om større ressourcer til indkøb, men man kommer ikke i position til Top 4 i et snuptag, hverken med kæmpeindkøb eller fortsat fokus på udvikling af unge spillere.
Det gør ikke udfordringen mindre, at Spurs også spiller Champions League, hvor man ligger fint med en 10. plads og otte point i de fire første runder.
Stilen udfordrer Tottenhams selvforståelse
Spurs vil som bekendt meget gerne underholde, og det forsøgte man da også under Thomas Franks forgænger Ange Postecoglou, hvor defensiven til gengæld var hullet som en si.
Som tabellen over Expected Goals i Premier League-sæsonen viser, skaber Spurs hverken mange chancer eller formår at lukke specielt godt af.
Den danske træner har ellers sat holdet op til at forsvare bedre, og når det ikke fungerer, som det virkelig ikke gjorde mod Arsenal, slider det på tålmodigheden.
Forsvindende få Spurs-chancer i kampene mod lokalrivalerne Arsenal og Chelsea hjælper absolut ikke.
