Neestrup i Brøndby-kritik: Gider ikke høre mere på det Ida Maria Odgaard/Ritzau Scanpix

Neestrup i Brøndby-kritik: Gider ikke høre mere på det

Jacob Neestrup er træt af at høre på, at dommerne holder med F.C. København.

Jacob Neestrup i Parken. Superliga: FC København - Brøndby IF
Ida Maria Odgaard/Ritzau Scanpix

📍 Campo til FCK-pressemøde

- Det, der blev sagt forleden efter derbyet, sniger sig alligevel ind i en flot top-1, må jeg sige.

Og der er ikke tale om en af de lister, du har lyst til at være på.

For på tirsdagens pressemøde i Parken var der ingen tvivl om, at F.C. Københavns cheftræner, Jacob Neestrup, havde fået nok af den kritik af dommerstanden, der har været i forbindelse med afviklingen af FCK's kampe igennem tiden.

For han vurderede de dommerkritiske-udtalelser, der faldt efter søndagens derby, som det dårligste, han havde hørt, fra en trænerkollega og fra spillere i tidernes løb.

Jacob Neestrup i Parken. Superliga: FC København - Brøndby IF
Ida Maria Odgaard/Ritzau Scanpix

- I forhold til de ting, der blev sagt efter derby, så er det jo lidt voldsomt at høre på det angreb, der både er på dommerne, men jo et eller andet sted også på FC København fra nogle hovedaktører fra Brøndbys lejr med cheftræneren i spidsen, sagde Jacob Neestrup på tirsdagens pressemøde til Campo og de øvrige medier.

- Hvad så? Skulle vi så have stoppet en pokalfinale, før den blev spillet med den samme dommer, som har masse erfaring? Der må vi ikke komme hen, når vi klager. Og det må dommerne selvfølgelig selv svare på, om de finder sig i den kritik, som Brøndby-lejren
kommer med, og de overvejelser, som de åbenbart havde før kampen.

- Det, jeg kan sige på FC Københavns vegne, er, at der er også en grænse for, hvor mange gange i løbet af en sæson, at vi gider at blive ved med at høre på, at det var,
og jeg snakker ikke om fans eller sociale medier.

- Men fra trænerkollegaer og spillere, at nu var dommeren med FC København igen, eller at man ligesom indikerer, at København har dommerne på deres side. Det, synes jeg, er et alt for langt skridt at gå. Det, synes jeg, man skal være for god til. Og det er vel egentlig det, jeg har at sige om det.

- Og jeg skal skynde mig at sige, at jeg har også sagt ting gennem tidernes løb, der står til en dårlig guld, sølv eller bronze medalje. Men det, der blev sagt forleden efter derbyet, det sniger sig alligevel ind i en flot top-1, må jeg sige.

Skal du passe på, hvad du siger, fordi reglerne betyder, at der er et kodex omkring, at I ikke må sige jeres mening om visse ting, eller hvad tænker du om det...?

- Man skal ikke angribe dommerens integritet, partiskhed eller andre klubber. Og det er der, hvor jeg bare siger, at på FC Københavns vegne, så må vi også sige, at nu gider vi ikke høre mere på det. Og slet ikke efter et tabt derby, svarede Jacob Neestrup også på tirsdagens pressemøde.

- Vi var også frustreret, da vi tabte på Brøndby Stadion for to måneder siden. Vi syntes, vi var pivringe. Vi holdt vores kæft, satte os ud i bussen, og så kørte vi tilbage til hovedstaden. Og sådan kan man jo også gøre det.

I søndagens kamp dømte dommer Jacob Karlsen straffespark til FCK, som han i første omgang undlod at dømme, men efter en nærmere VAR-gennemgang besluttede Karlsen, der dømte sit første derby, at omstøde sin beslutning.

Jordan Larsson eksekverede straffesparket til kampens eneste scoring, og efter kampen langede Brøndby-lejren heftigt ud efter kampens dommer. Som de ovenikøbet havde overvejet at gøre indsigelse mod, da de var i tvivl om, at Jacob Karlsen var kompetent nok til at dømme opgøret.

Og det var altså for meget for Jacob Neestrup, der var kritisk i sine udtalelser på tirsdagens pressemøde forud for Kairat Almaty-kampen i Parken.

Læs, hvad Steve Cooper havde på hjerte om søndagens derbydommer efter kampen her.

Cooper afslører: Brøndby overvejede dommerindsigelse foto
Cooper afslører: Brøndby overvejede dommerindsigelse

Mest læste

Notifications

Notifikationer