Napoli pligtsejrede trods skidt Højlund-aften
Scott McTominay fik en hovedrolle for Napoli.

Napoli levede op til sin favoritværdighed, da FK Qarabaq tirsdag blev slået med 2-0 i Champions League på Stadio Diego Armando Maradona.
Italienerne fik de tre point, men målene lod vente på sig.
For det var nemlig først i anden halvleg, at napolitanerne fik huld på bylden.
Efter en første halvleg uden de store chancer, fik Napoli 10 minutter inde i anden halvleg chancen fra straffesparkspletten.
Rasmus Højlund tog ansvaret på sine skuldre og tog sig af sparket. Desværre for den danske spydspids kastede Qarabag-keeperen sig den rigtige vej og redde forsøget.

Godt ti minutter senere kunne Qarabag dog ikke modstå presset. Scott McTominay headede bolden i mål til 1-0.
Kort efter havde Højlund igen chancen for at komme på tavlen, men danskeren headede forbi mål.
I det 72. minut blev kampen afgjort, da McTominay nærmest liggende på akrobatisk vis navigerede bolden - med en afretning fra en Qarabag-stopper - i mål til slutresultatet 2-0.
(Du kan se highlights fra kampen øverst i artiklen)
Højlunds tidligere landstræner havde en formidabel aften i Manchester:

Rasmus Højlund
Napoli













