Kane inden topbrag: De har mange gode spillere Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Kane inden topbrag: De har mange gode spillere

Den tidligere Tottenham-stjerne står overfor North London-rivalerne onsdag aften i Champions League.

Harry Kane
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Arsenal og Bayern München topper Champions League-stillingen. Begge mandskaber har maksimumpoint efter fire runder, hvor Arsenal endnu ikke har lukket et mål ind.

Onsdag aften brager de to hold sammen i London, hvor Harry Kane er tilbage i England og står overfor sine tidligere ærkefjender.

- Arsenal har mange gode spillere. De ved, hvordan vi presser og vinder bolden tilbage. Vi har skabt mange chancer efter at have vundet bolden, men det indebærer altid risici. Det kommer til at handle om, hvem der er bedst i små rum, fortæller Harry Kane på pressemødet dagen inden opgøret.

Den engelske stjerne ser frem til opgøret, hvor han ikke forventer de store overraskelser fra sin modstander.

- De er blevet mere solide. De har fået mere erfaring, men de spiller på samme måde, som de plejede, selvom deres defensive struktur er bedre. De har fået erfaring i Champions League, hvilket har gjort dem bedre - hjulpet dem med at vokse. Det er derfor, de er i den position, de er i lige nu.

Opgøret sparkes i gang onsdag klokken 21 på Emirates Stadium i London.

Harry Kane
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Tirsdag aften rullede Champions League-bolden også. Her scorede en svensker et fantastisk mål.

Se her: Svensk drømmemål giver Mourinho første CL-sejr foto
Se her: Svensk drømmemål giver Mourinho første CL-sejr

Mest læste

Notifications

Notifikationer