Chelsea ydmyger Barça – og får tre mål annulleret Foto: Photo by Adrian Dennis

Chelsea ydmyger Barça – og får tre mål annulleret

Tirsdagens brag på Stamford Bridge skuffede ikke i underholdningsværdi.

Foto: Photo by Adrian Dennis
Chelsea
v v u v v
3 : 0
1.76
xG
0.78
Slut
Barcelona
t v u v v
J. Koundé
27'
Estêvão
55'
L. Delap
73'

Tirsdagens røvfuld må give dybe panderynker hos Hansi Flick.

FC Barcelona blev pillet helt og aldeles fra hinanden på Stamford Bridge, da Chelsea sejrede med intet mindre end 3-0 i Champions League - og værterne fik endda annulleret tre scoringer.

Der var smæk for skillingen, og forestillingen var - hvis man holder Chelsea-fan - i den grad billetprisen værd.

Showet begyndte allerede efter fire minutter.

Enzo Fernandez prikkede bolden i mål, men argentinerens holdkammerat Wesley Fofana, der assisterede, ramte bolden med hånden, hvorfor målet blev annulleret.

To minutter senere var det de catalanske gæster, der ret beset skulle have bragt sig foran, men Ferran Torres brændte på det skammeligste.

Efter 23 minutters spil lå bolden igen i Barcelona-målet, og det var nok engang Enzo Fernandez, der sendte bolden i målet. Men akkurat ligesom 19 minutter forinden fik målet ikke lov at stå.

Foto: Photo by Adrian Dennis

Det gjorde målet fire minutter senere til gengæld, men det var dog ikke Fernandez, der fandt vej til netmaskerne i denne ombæring. I stedet blev Jules Koundé noteret for et selvmål.

(Du kan se highlights fra kampen øverst i artiklen)

Chelsea havde været bedst og kunne gå til pause foran med 1-0, men London-klubbens arbejdsbetingelser fik kort før pause et markant boost, da Ronald Araujo på 12 minutter formåede at få sig selv udvist efter to advarsler.

Således skulle Barça spille resten af kampen i undertal.

Seks minutter inde i anden halvleg kom den forventede og fortjente 2-0-scoring til hjemmeholdet - og så alligevel ikke. For Chelsea fik igen, igen, igen annulleret et mål.

Kort efter kunne dommerne dog ikke ikke stå i vejen for Chelsea 2-0-scoring mere, da Estevao tryllede bragede bolden op i nettaget.

Efter 73 minutter blev ydmygelsen total. Nyindskiftede Liam Delap fik meget uselvisk foræret bolden af Enzo Fernandez og bankede bolden i mål.

Det endte 3-0 på Stamford Bridge.

Se highlights fra braget øverst i artiklen

Et andet sted i England mødtes Kasper Hjulmand og Pep Guardiola:

Chok i Manchester: Hjulmand besejrer Guardiola foto
Chok i Manchester: Hjulmand besejrer Guardiola

Mest læste

Notifications

Notifikationer