Bedre end Xabi Alonso? Hjulmand jagter rekord
Mediet Kicker har taget et nærmere kig på Kasper Hjulmands første tid i Bayer Leverkusen.

Kasper Hjulmand har fået en flot start på tilværelsen i Bayer Leverkusen.
Også så flot, at det store tyske sportsmedie Kicker har valgt at kigge ham efter i sømmene.
Leverkusen havde kun et enkelt point, da den tidligere danske landstræner tog over. Nu ligger man på tredjepladsen med 23 point.
Senest blev det til en 3-1-sejr over Wolfsburg, så Hjulmand nu har sat jagten ind på rekorden som den bedste start for en Leverkusen-cheftræner nogensinde.
Med 22 point i sine første ni kampe har han allerede tangeret rekorden for de bedste begyndelser i Leverkusen. Kun Dragoslav Stepanovic, Klaus Augenthaler og senest Sami Hyypiä i 2013/14 har gjort det samme, skriver Kicker.
For at snuppe rekorden på længere sigt fra Augenthaler, skal Kasper Hjulmand og Leverkusen vinde sine næste fire kampe i rap. Så vil danskeren sidde på tronen alene.
Mediet sammenligner også Kasper Hjulmand med sin forgænger fra sidste sæson, Xabi Alonso. Ikke med Erik ten Hag, der kun fik tre kampe i spidsen.
Skal han midtvejs gennem sæsonen have gjort det bedre end den nuværende Real Madrid-cheftræner gjorde i sin sidste sæson, skal Leverkusen vinde mindst fem ud af sine kommende seks kampe - og ikke tabe den sjette.
Mediet påpeger dog, at sammenligningen med Xabi Alonso næppe er helt retfærdig med tanke på den tur, som Leverkusen gav sin trup i sommerens transfervindue.
Blandt andre blev Jonathan Tah solgt til Bayern München, mens Florian Wirtz blev sendt til Liverpool. To store profiler, som Kasper Hjulmand med sikkerhed ville have haft glæde af.
Bayer Leverkusen står desuden og kigger ind i et svært program, der byder på kampe mod Dortmund, Augsburg, Köln, Leipzig og Stuttgart i de fem kommende Bundesliga-runder.
Uanset hvad, så er konklusionen, at Kasper Hjulmand har fået en god start.
Bayer Leverkusen
Kasper Hjulmand












