Salah under niveau – Rooney kræver handling fra Arne Slot Foto: Ritzau/Scanpix

Salah under niveau – Rooney kræver handling fra Arne Slot

Wayne Rooney kommer med en klar opfordring til Arne Slot.

Foto: Ritzau/Scanpix

Liverpool og Arne Slot fik endnu et hak i selvtilliden, da holdet led et klart 3-0-nederlag til nedrykningskandidaterne Nottingham Forest.

Liverpools helt store profil, Mohamed Salah, leverede endnu en svag præstation.

Hvor han normalt ligger helt i top, når det gælder både mål og assists, har han i denne sæson kun formået at bidrage med fire mål og to assists.

Også Manchester United-legenden og fodboldeksperten Wayne Rooney har bemærket de bekymrende tendenser i Salahs spil.

I den seneste episode af sin podcast kommer han derfor med en tydelig opfordring til Liverpools cheftræner Arne Slot:

– Hvis jeg var Slot, ville jeg tage en stor beslutning, som kunne få en effekt på hele holdet, lyder det fra United-koryfæet.

– Han [Salah] hjælper dem ikke defensivt. Hvis en af de nye spillere sidder på bænken og ser, at han ikke løber – hvilket signal sender det så?

I sidste sæson leverede Salah hele 29 mål og 18 assists i Premier League og endte dermed både som ligaens mest scorende spiller og spilleren med flest assists.

Den egyptiske verdensstjerne leverer derfor langt under sit sædvanlige niveau i denne sæson

Ærlig Liverpool-profil: Det bliver svært foto
Ærlig Liverpool-profil: Det bliver svært

Mest læste

Notifications

Notifikationer