Medie: Celtic nærmer sig aftale med ny cheftræner
Celtic skulle angiveligt være tæt på at sikre en aftale med Wilfried Nancy som ny cheftræner.

Ifølge Sky Sports tyder meget på, at Celtic snart får en ny cheftræner.
Det skulle angiveligt være 48-årige Wilfried Nancy, som er tæt på at blive den nye Celtic-boss.
Nancy er i øjeblikket cheftræner for MLS-klubben Columbus Crew, hvor han blandt andet har vundet MLS Cup og Leagues Cup.
Han er desuden kåret som årets træner i MLS.
Sky Sports melder, at hele Nancys trænerstab også forventes at følge med til Celtic.

Han vil dog ikke stå i spidsen for holdet, når de møder Feyenoord i Europa League på torsdag.
Alt tyder på, at Nancy officielt overtager jobbet som Celtic-træner i starten af næste uge.
Celtic












