Dårlig stemning: Real-stjerne nægter at forlænge Foto: Albert Gea/REUTERS

Dårlig stemning: Real-stjerne nægter at forlænge

Den brasilianske stjerne vil ikke forlænge kontrakten med Real Madrid, skriver The Athletic.

Vinicius Junior er utilfreds med at blive skiftet ud
Foto: Albert Gea/REUTERS

Det har ulmet i kulissen i noget tid, og nu ser det ud til, at historien er god nok.

Den brasilianske stjerne Vinicius Junior vil ikke forlænge sin kontrakt med Real Madrid. Det skriver mediet The Athletic mandag.

Og det skyldes spillerens forhold til Xabi Alonso, beretter mediet desuden.

Vinicius Junior kom for alvor i vælten efter opgøret mod arvefjenden FC Barcelona i slutningen af oktober.

Her blev han pillet ud af Xabi Alonso efter 72 minutter, og det var øjensynligt ikke noget, der huede den brasilianske stjerne.

- Jeg forlader klubben, skulle han have sagt ved den lejlighed og det lader til, at netop de ord står til troende.

Vinicius Junior er utilfreds med at blive skiftet ud
Foto: Albert Gea/REUTERS

I hvert fald kan The Athletic berette, at spilleren på en møde med Florentino Perez efter kampen slog fast, at der var mening bag ordene. Han har nemlig ingen intentioner om at forlænger med den spanske mastodontklub, skulle han have fortalt ved den lejlighed.

Ifølge The Athletic skulle han på mødet have sagt, at en forlængelse ikke ville være en god løsning for ham, da forholdet til cheftræner Xabi Alonso er decideret dårligt.

Vinicius Junior har spillet 339 kampe for kongeklubben, siden han skiftede til Real Madrid i 2018.

Medie: Vinicius undlod at undskylde til Xabi Alonso foto
Medie: Vinicius undlod at undskylde til Xabi Alonso

Mest læste

Notifications

Notifikationer