Viborg-es tilbage på skadeslisten – misser Vejle-opgør
Offensivspilleren er igen skadet, og det betyder, at han misser søndagens kamp.

Yonis Njoh må igen tage plads på tribunen.
Viborg FF's offensive es er blevet skadet igen, og han kommer altså ikke i spil til søndagens opgør mod Vejle. Det fremgår af klubbens trupudtagelse.
Det bliver den sjette kamp i superligasæsonen, som Njoh misser for Kløverklubben, efter at han havde en skadesperiode på hele fem kampe henover august og september.
Se hele Viborg FF's trup til opgøret mod Vejle nederst.
Yonis Njoh skiftede i sommers på en permanent aftale til domkirkebyen efter en fremrangende halvsæson i den forgangne sæson. Her leverede han seks scoringer i de 14 kampe, han spillede.
Denne sæson er det blevet til to scoringer for Njoh - én før skadespausen og én efter - mens han i seneste runde leverede et oplæg bare fem minutter efter, han var kommet på banen.
Nu er han igen på skadeslisten i Viborg FF, hvor også Oliver Bundgaard og Zan Zalatel står.

Viborg FF's trup mod Vejle
1 Lucas Lund
4 Mees Hoedemakers
6 Mads Søndergaard
8 Asker Beck
9 Tim Freriks
10 Thomas Jørgensen
11 Charly Nouck
13 Jeppe Grønning
16 Filip Djukic
18 Manuel Mbom
19 Dorian Junior
21 Bilal Brahimi
24 Daniel Anyembe
26 Hjalte Bidstrup
29 Sami Jalal Karchoud
30 Srdjan Kuzmic
32 Lukas Emil Kirkegaard
33 Frederik Damkjer
37 Jakob Vester
55 Stipe Radic
Kampen mellem de to mandskaber starter klokken 14.00 på Energi Viborg Arena og kan følges på TV3 Sport.

Viborg FF













