Sådan ender man i 1. Division: Rundbarbering i Farum Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Sådan ender man i 1. Division: Rundbarbering i Farum

FC Fredericia viste ikke ligefrem Superliga-niveau mod FC Nordsjælland. Læs Campos Konklusion her.

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

FC Fredericia var søndag eftermiddag taget en tur til Farum, hvor FC Nordsjælland ventede på Right to Dream Park.

Hvordan det gik kan du læse meget mere om her i Campos Konklusion.

FC Nordsjælland
v t v t t
5 : 0
Slut
FC Fredericia
t t u t t
Justin Janssen
4'
Levy Nene
17'
Levy Nene
72'
Justin Janssen
76'
R. Norheim
81'

Højdepunktet

Levy Nene har ikke spillet mange minutter i denne sæson for FC Nordsjælland, men det var bestemt ikke tydeligt denne søndag.

Den unge offensivspiller fra Mali gjorde, hvad der passede ham, og inden der var spillet tyve minutter på Right to Dream Park havde Nene scoret hjemmeholdets andet mål. I anden halvleg fik han tilmed også gjort det til 3-0, hvorefter han blev klappet af banen.

Den 19-årige Nene blev ellers tidligere på ugen fremhævet som en af de mulige spillere i Superligaen, der skulle på klubjagt denne vinter.

Det behøves Leny Nene bestemt ikke tænke på, hvis han fortsætter i samme stil.

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Nedturen

Puha, FC Fredericia.

Skal man gøre sig gældende i Superligaen, skal bundniveauet simpelthen være højere.

- Det har i hvert fald været med FCN på 100 procent af spillet, sagde anfører Frederik Rieper i pausen til TV2 Sport.

Det gjorde det såmænd også i anden halvleg, hvor Nordsjælland for alvor stak kniven. Der er allerede dannet et hul mellem nummer 11 og nummer 10 i tabellen, og lige nu ligner Fredericia ikke et hold, der skal regne med en ny sæson i Superligaen.

Overraskelsen

I tæt konkurrence med Levy Nene om titlen som kampens spiller var den jævnaldrende Justin Janssen.

Allerede i den forgangne sæson blev den unge midtbanespiller kørt i stilling på Nordsjælland-holdet, men opgøret blev alligevel et slags gennembrud for det lovende talent.

Han har allerede sat sig godt på en plads i Jens Fønsskov Olsens startopstilling, og den kunne han godt gøre krav på efter søndagens storsejr.

Det holder Campo øje med

Hullet i bunden af Superligaen.

Vejle Boldklub og FC Fredericia fik begge en afklapsning søndag, og i skrivende stund har Fredericia seks point op til Randers FC, der tilmed har en kamp i hånden.

Det kunne godt tyde på, at de to forhåndsfavoritter til nedrykning allerede er ved at have udspillet deres chance.

Vejle har tidligere leveret the great escape, men er det også muligt for FC Fredericia? Det bliver spændende at følge.

Tidligere søndag blev derbyet mellem FCK og Brøndby afgjort med en omdiskuteret kendelse.

Dommer forklarer: Derfor fik FCK straffe i derby foto
Dommer forklarer: Derfor fik FCK straffe i derby

Mest læste

Notifications

Notifikationer