Real Madrid skuffer ude mod Elche
Real Madrid måtte nøjes med uafgjort ude mod Elche.

Det holdt hårdt for Real Madrid.
Søndag aften var Los Blancos på besøg hos Elche, og den opgave magtede madrilenerne ikke, da man måtte nøjes med uafgjort.
Elche chokerede Real Madrid efter 52 minutters spil, da en genial aflevering fra German Valera fandt Aleix Febas.
Valera modtog bolden med ryggen til mål, før han med hælen sendte bolden i dybden til Febas, der udplacerede Thibaut Courtois i Real Madrid-buret.
Med et kvarter igen lykkedes det langt om længe for Los Blancos at komme på måltavlen, da et godt hjørnespark fra Trent Alexander-Arnold fandt Jude Bellingham, som fik dirigeret bolden videre til Dean Huijsen, der prikkede bolden i kassen til 1-1.
Madrilenerne kom dog atter bagud med fem minutter igen, da Elches Alvaro stak afsted og fuldstændig satte Ascencio og bankede bolden i mål til 2-1.

Bare to minutter senere fik Los Blancos svaret igen, da en afslutning fra Jude Bellingham i første omgang blev pareret, før Kylian Mbappé var hurtig over riposten, der ellers var på vej ud over baglinjen.
Den franske verdensstjerne nåede lige akkurat at prikke bolden tilbage til Bellingham, som fik sparket bolden i mål til kampens slutresultat 2-2.
Med deleren er Real Madrid på førstepladsen med et point mere end ærkerivalerne fra FC Barcelona.
Real Madrid
Elche












