Måtte skilles ad efter derby: – Råbte i hovedet på ham Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Måtte skilles ad efter derby: – Råbte i hovedet på ham

Der var tænding på efter slutfløjtet i Parken, hvor FCK slog Brøndby 1-0.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Der var tænding på i slutminutterne og efter slutfløjtet i Parken.

Dommer Jacob Karlsen havde efter VAR-tjek fløjtet straffespark til FC København, som Jordan Larsson konverterede midtvejs i anden halvleg.

Det blev kampens eneste mål, og efter sidste fløjt måtte Brøndbys Luis Binks og FCK’s Jordan Larsson skilles ad af spillere og trænere.

Ophedet diskussion

De to Superliga-profiler havde helt tydeligt noget, der skulle diskuteres, og der var også blevet udvekslet en del undervejs, fortalte Jordan Larsson efterfølgende på TV2 Sport.

- Han snakkede hele tiden, så jeg sagde noget i stil med ‘hold din kæft.” Så råbte jeg i hovedet på ham, fordi vi havde vundet, sagde Jordan Larsson på TV2 Sport.

FCK-profilen fortalte videre, at han ikke lagde meget mere i episoden end det, og at den modsatte reaktion fra Binks havde været helt fair med Larsson, hvis Brøndby havde vundet.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Luis Binks er kendt for en udadvendt og særdeles engageret stil – englænderen fik undervejs i kampen gult kort, da han løb op til FCK-feltet og appellerede for et straffespark, da Jacob Ambæk blev nedlagt på kanten af feltet.

FC København er med søndagens sejr tre point efter Brøndby IF i tabellen.

FC Midtjylland kan lægge luft ned til Brøndby og indtage førstepladsen igen ved at slå Sønderjyske i søndagens kamp klokken 18.

Der var masser af debat om straffesparket, Jordan Larsson vandt kampen på – læs meget mere om det her.

Mest læste

Notifications

Notifikationer