Inspireret af Arnstad: AGF’er drømmer om landsholdet
Kristian Arnstad er flere gange blevet udtaget til det norske landshold, hvilket imponerer landsmanden Markus Solbakken.

For første gang i næsten 30 år skal Norge deltage i et verdensmesterskab.
Det glæder norske Markus Solbakken, der selv er noteret for en enkelt landskamp for Norge.
- Det er selvfølgelig stort. Det har været nogle hårde år at være norsk, og endelig klarede vi det. Det er jeg selvfølgelig glad og stolt over, fortæller Markus Solbakken i et interview på Fredensvang til Campo.
AGF-stjernen Kristian Arnstad var med til at fejre VM-kvalifikationen, da tusindvis af nordmænd hyldede Haaland, Ødegaard og resten af stjernerne i Oslo.
De Hviies offensive es var nemlig for anden gang i træk udtaget til det norske landshold.
Derfor faldt snakken på om Arnstads vej til landsholdet har givet inspiration til Solbakken.
- Selvfølgelig gør det det. Nu har Kristian (Arnstad, red.) vist over lang tid, at han har gjort det virkelig godt - og har fortjent en plads på landsholdet, så det viser, at det kan lade sig gøre at komme på landsholdet, selvom du spiller i den danske liga.

Ham der i så fald skulle udtage Markus Solbakken er hans far, den tidligere FCK-cheftræner Ståle Solbakken.
Du kan se interviewet med Markus Solbakken øverst i artiklen.
Markus Solbakken spillede en hovedrolle, da AGF fredag aften slog Silkeborg på kunstgræsbanen i Midtjylland.

Kristian Arnstad
AGF
Norge












