Dommer forklarer: Derfor fik FCK straffe i derby Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Dommer forklarer: Derfor fik FCK straffe i derby

Søndagens derby-dommer Jakob Karlsen forklarer den kontroversielle dom til TV2 Sport.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
| Parken | 23 nov 2025-12.00
FC København
u v v t t
1 : 0
Slut
Brøndby IF
u v t v v
Jordan Larsson
71'

En noget kontroversiel kendelse blev afgørende i søndagens derby mellem FCK og Brøndby IF.

I det 72. minut blev dommer Jakob Karlsen kaldt en tur ud til skærmen. Herfra kunne den unge dommer se, at Frederik Alves havde haft hånden i brug i feltet, og det kostede et straffespark.

Kendelsen har efter slutfløjt allerede været et tema for debat, og nu har kampens dommer selv forklaret beslutningen.

- Det er selvfølgelig et skøn, der pålægger den enkelte dommer, men her ser vi en Brøndby-spiller, der vender siden til og har en arm, der stikker ud for kroppen, siger Jakob Karlsen til TV2 Sport efter opgøret i Parken.

Den ulovlige handling blev ikke fanget i første omgang af Jakob Karlsen, men blev først dømt efter en tur ude foran VAR-skærmen.

- Det er selvfølgelig altid ønskeligt, at vi ser tingene på banen, det havde jeg naturligvis også gerne.

- Men her har vi et klart straffespark, som vi har et rigtig godt bevis for. Derfor skal jeg til skærmen og have mulighed for at komme frem til den rette konklusion, siger dommer Jakob Karlsen.

Du kan se højdepunkterne fra derbyet og det omtalte straffespark øverst i artiklen.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Straffesparket blev omsat af Jordan Larsson, der også blev kampens matchvinder.

Campos chefredaktør er langt fra enig i, at en sådan forseelse bør koste et straffespark.

Læs mere her:

Koster Brøndby dyrt: Det er en skandale! foto
Koster Brøndby dyrt: Det er en skandale!

Mest læste

Notifications

Notifikationer