Cooper afslører: Brøndby overvejede dommerindsigelse
Steve Cooper fortalte efter kampen, at Brøndby IF overvejede at indlevere en indsigelse mod Jacob Karlsen som derby-dommer.

📍 Campo i Parken
Søndagens derby endte med en noget kontroversiel FCK-forløsning.
Efter et VAR-tjek, hvor dommer Jakob Karlsen skulle vurdere, om Frederik Alves havde hånd på i feltet efter et skud fra Elias Achouri, tildelte kampens 28-årige dommer et straffespark til F.C. København.
Jordan Larsson gik sikkert til kuglen og sendte Parken i ekstase. Men kendelsen medførte også ekstra opmærksomhed på dommer Karlsen, der var blevet kontroversielt valg til at dømme sit første derby.
Og efter kampen kunne Steve Cooper fortælle til Campo og de øvrige medier, at de internt i Brøndby havde diskuteret, at de ville gøre indsigelse mod valget af Karlsen som derby-dommer. Men at de endegyldigt undlod.

- Jeg tror, at klubben skal samle den op. Som klub var vi overrasket over valget i midtugen, og vi snakkede om, hvorvidt vi skulle gøre indsigelse ved udpegelsen. Men ultimativt lod vi det ligge, fortalte Steve Cooper til Campo og de øvrige medier.
- Og måske i bagklogskabens klare lys skulle vi have sagt noget. Men nu kommer klubben til at samle den her sag op, og jeg kan klart sige, at jeg kun kommer til at gentage, hvad alle har set og ved.
- Men jeg tror - og det er ikke bare straffesparkskendelsen - at det er andre højere oppe end mig, der skal sige, hvad vi føler om det.
Så du var frustreret over dommerens præstation i hele kampen?
- Jeg skal passe på, hvad jeg siger her. Og som jeg har sagt, så skal klubben holde fast og håndtere, hvad vi overværede i dag, svarede Cooper kort.
Efter kampen stod Jacob Karlsen skoleret overfor TV2 Sport, hvori han forklarede, hvad der lå til grund for den kontroversielle dom i søndagens derby.
Læs hvad den 28-årige derbydommer udtalte om dommen her.

F.C. København
Brøndby IF












