OB-profil nyder Superligaen: Alle hold kan slå alle Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

OB-profil nyder Superligaen: Alle hold kan slå alle

Adam Sørensen nyder at være tilbage i Superligaen, der som vanligt er meget tæt.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

I Odense har de i dette efterår kunnet glæde sig over, at byens hold har været tilbage i dansk fodbolds bedste række.

Her er det blevet til både højdepunkter og også et par markante lavpunkter for Alexander Zornigers mandskab, der dog inden 16. spillerunde indtager syvendepladsen.

OB's retur til Superligaen er også til stor glæde for profilen Adam Sørensen.

Han er særligt imponeret over det kompetitive niveau, som ligaen besidder.

- Det er det dejlige ved Superligaen. Den er så konkurrencedygtig, at alle hold kan slå alle. Vi har et højt niveau gennem alle 12 hold. Det synes jeg er super fedt. Tre point vil gøre alt, for så nærmer man sig den rigtig sjove ende, siger OB-profilen til TV2 Fyn.

Mandag aften venter et møde med Randers FC, der også kæmper med for at snuppe en plads i top-seks i Superligaen.

Her føler Adam Sørensen sig selvsikker, at holdet kan få et godt resultat.

- Vi kommer med en masse intensitet. Vi skal overmatche dem rent fysisk. Og jeg synes, at vi har spillet noget rigtig fint bold her på det seneste. Vi har været gode på kuglen, så jeg føler, at hvis vi kan blande de to ting, så bliver det en rigtig god kamp, siger Adam Sørensen til TV2 Fyn.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Opgøret mellem OB og Randers FC bliver sparket i gang mandag aften klokken 19.00 på Cepheus Park.

Randers FC må tilsyneladende undvære en af holdets store profiler til opgøret. Det fortæller cheftræner Rasmus Bertelsen til Campo.

Læs mere her:

Randers-stjerne tvivlsom til OB: Kraftig pil ned foto
Randers-stjerne tvivlsom til OB: Kraftig pil ned

Mest læste

Notifications

Notifikationer