Neestrup roser Brøndby: De spiller jo ikke så mange kampe Foto: Ian Walton/AP/Ritzau Scanpix

Neestrup roser Brøndby: De spiller jo ikke så mange kampe

Jacob Neestrup har rosende ord tilovers for det arbejde, Steve Cooper har gjort i Brøndby.

Foto: Ian Walton/AP/Ritzau Scanpix

📍 Campo til FCK-træning

I forårssæsonen var der skaller, kontroversielle kendelser og et par røde kort på menuen, da Brøndby IF besøgte Parken.

Og søndag vender de evige blågule rivaler retur til Parken - denne gang uden egne fans - til et tidligt, højintenst derby mod F.C. København.

Sidste møde mellem de to ærkerivaler var Steve Coopers debutkamp for Brøndby, hvor Jacob Neestrup lå syg og måtte lade Stefan Madsen svinge taktstokken på Brøndby Stadion.

Nu er Neestrup fit for fight og klar til kamp, hvor han udmærket godt ved, hvad der er på spil i søndagens affære på hjemmebane mod et Brøndby-hold, der har tur i den.

Foto: Ian Walton/AP/Ritzau Scanpix

- Det kan altid gøre naller at tabe et derby på hjemmebane. Det har jeg også prøvet tidligere. Jeg ved godt, at der både er en situation, der hedder derbyet og tabellen, men jeg bliver nødt til at fokusere på det derby, der venter, sagde Jacob Neestrup til Campo og de øvrige medier forud for søndagens derby.

- Og jeg bliver nødt til at fokusere på, at vi har en mulighed for at vinde det. Og lige nu er der ikke så mange andre muligheder i mit hoved.

- Jeg gør mit bedste for at sætte spillerne op til, at de kan vinde et derby i morgen mod et Brøndby-hold, som er godt kørende, efter de har fået en ny træner.

Hvad har du set fra dem, siden de fik en ny cheftræner ind?

- Jeg synes, de har haft nogle flotte resultater i Superligaen. Ligner at de har brugt træningsugerne godt. De spiller jo ikke så mange kampe, svarede Jacob Neestrup om løvernes blågule rivaler.

- Der kan man se, der er blevet lavet et godt stykke trænerarbejde, og det er et rigtig godt Brøndby-hold, som vi møder i morgen.

Siden Steve Cooper kom til Brøndby, har F.C. København blot formået at skaffe 8 point i otte kampe, mens Steve Cooper har skaffet 19 point til vestegnen i samme antal kampe.

Men alligevel kommer Brøndby ind til kampen som bookmakernes underdogs.

Forud for søndagens kamp var Jacob Neestup ikke meget for at tale om københavnernes skadessituation, der har været et overhængende problem i store dele af efterårssæsonen.

FCK's cheftræner fik nu alligevel mundet et par ord om de spillere, der sad ude forud for landskampspausen. Læs mere om dem her:

FCK-bet før derby: Må fortsat undvære stor profil foto
FCK-bet før derby: Må fortsat undvære stor profil

Mest læste

Notifications

Notifikationer