Nedrykningen lurer: Tidligere AGF’er straffer Norrköping
Den første af to playoff-kampe, der skal afgøre, hvem der rykker ud af Allsvenskan er endt med en klar vinder.

Nummer tre i SupperEttan og nummer 14 i Allsvenskan mødes hver sæson i to nervøse kampe, hvor det afgøres, hvilket af de to hold, der skal spille i Sveriges bedste fodboldrække sæsonen efter.
Lørdag eftermiddag blev den første kamp mellem Örgryte IS fra SuperEttan og IFK Norrköping spillet, og SuperEttan-mandskabet formåede at vinde 3-0 på hjemmebane.
Kampens første scoring faldt allerede efter ti minutter, hvor den tidligere AGF'er Tobias Sana straffede Allsvenskan-mandskabet, da han fandt Daniel Paulson, som sparkede Örgryte i front.
36-årige Sana har været en stor profil for Örgryte de seneste to sæsoner, hvor han har bidraget med ni mål og ti oplæg i 51 kampe.
Sanas mandskab kom også på 2-0 i første halvleg, men i starten af anden halvleg så kampen ud til at vende, da Jonathan Azulay fik sit andet gule kort og måtte tidligt i bad.
Dog var det Örgryte, der igen kom på tavlen efter 66 minutter, da Noah Christoffersson fandt netmaskerne, og derved vandt hjemmeholdet 3-0, selvom de langt fra var det hold, der havde flest skud eller var mest på bolden.

Norrköping har spillet i Allsvenskan 15 år i streg.
På lørdag i næste uge mødes de to mandskaber så igen, hvor Norrköping på hjemmebane skal forsøge at rette op på det forfærdelige resultat fra første opgør. Lykkes det ikke, må de vinke farvel til livet i det fine selskab.
Tobias Sanas tidligere arbejdsgiver fik fredag en sejr i Silkeborg, hvor en norsk midtbanespiller virkelig greb chancen.














