Før derby: Stor ros til dansk manager trods bundplacering
Henrik Pedersen får rosende ord med på vejen fra administrator.

Sheffield Wednesday befinder sig i en penibel situation.
Klubben indgav i oktober en konkursbegæring og modtog en pointstraf som følge deraf, og derfor er klubben nu under administration indtil da.
En af dem, der har ansvaret for klubben, indtil økonomien kommer på rette køl er Kris Wigfield, der giver en status på klubbens hjemmeside.
Her roser han klubbens danske manager, Henrik Pedersen, samtidigt med at han ser frem mod det forestående Steel City Derby.
- Vi gør alt, hvad vi kan for at hjælpe Henrik [Pedersen] med at få endnu en spiller til truppen. Under vanskelige omstændigheder har manageren været exceptionel, og vi gør alt for at støtte ham, fortæller han til klubbens hjemmeside.

Tidligere på ugen blev det officielt, at Henrik Pedersen får endnu en forsvarsspiller til, da Liam Cooper blev præsenteret på en fri transfer. Det er den forøgelse, der gerne skal følges op af endnu en, lyder det fra Wigfield.

Fo det står skidt til i ligaen, hvor klubben aktuelt er på minus fire point, efter at klubben i forbindelse med konkursbegæringen fik trukket 12 point i tabellen som straf.
Det er da også kun blevet til én sejr for den danske manager og Sheffield Wednesday i Championship, hvor klubben slider med det både på og uden for banen.
Men forude venter et opgør, der er vigtigere end de fleste.
Det er Steel City Derbyet mellem de to Sheffield-hold, Wednesday og United, som er en utrolig vigtig kamp, lyder det i kommentaren.
- Der er kampe i fodbold, og så er der Steel City Derbyet.
- Uanset omstændigheder, uanset hvor man ligger i ligaen, så er det en kamp, som alle kigger efter når kampprogrammet kommer. Og en eftermiddags kickoff på en søndag tager intet væk fra det, lyder det.
Kampen mellem Sheffield Wednesday og Sheffield United fløjtes i gang klokken 13.00 på Hillsborough, førstnævntes hjemmebane.















