Brøndby bekræfter: Målmand kommer ikke hjem endnu Foto: Brøndby IF

Brøndby bekræfter: Målmand kommer ikke hjem endnu

En ny forlængelse af lejeaftalen mellem Brøndby IF og finske VPS betyder, at ungt målmandstalent bliver.

Mamadou Jalloh for Brøndby
Foto: Brøndby IF

18-årige Mamadou Jalloh er en ung spiller, som man tror meget på i Brøndby IF.

Derfor forlængede klubben den unge målmands kontrakt helt frem til sommeren 2028 denne sommer - i samme ombæring udlejede man Jalloh ud til finske VPS.

Den oprindelige aftale løb kun frem til årsskiftet, men nu er parterne blevet enige om at forlænge aftalen.

Det bekræfter Brøndby på klubbens hjemmeside.

Den nye aftale løber frem til 30. november 2026.

Jens Mikkel Frølunde, der er rekrutteringsansvarlig i Brøndby Masterclass, ser positive muligheder forlængelsen af lejeopholdet.

- - Forlængelsen af lejeaftalen giver Mamadou en stærk platform for at fortsætte sin positive udvikling i den bedste række i Finland. Mamadou har allerede tilbragt efteråret i klubben, og opholdet har været en særdeles positiv oplevelse for ham med værdifulde og betydningsfulde seniorminutter.

- Derudover har VPS et godt miljø, hvor Mamadou både trives og udfordres, og hvor han har kunnet tage nye skridt i sin udvikling. Dette giver Mamadou mulighed for at bygge videre på de gode relationer og bidrager med kompetitiv seniorerfaring for ham, siger Jens Mikkel Frølunde til klubbens hjemmeside.

Mamadou Jalloh for Brøndby
Foto: Brøndby IF

Mamadou Jalloh, der er født i Danmark, blev tidligere på året udtaget til Sierra Leones A-landshold.

Søndag eftermiddag venter derbyet mellem F.C. København og Brøndby IF.

Her øjner Brøndby-profilen Luis Binks en gylden mulighed.

Læs mere her:

BIF-profil øjner stor mulighed: Ville være massivt! foto
BIF-profil øjner stor mulighed: Ville være massivt!

Mest læste

Notifications

Notifikationer