Arne Slot tager ansvaret for ny Liverpool-fadæse
De forsvarende mestre blev kørt over på Anfield.

Puha, det kører slet ikke for Liverpool i øjeblikket.
Efter en tiltrængt landskampspause var det tilbage til virkeligheden for de forsvarende mestre, der hjemme mod Nottingham Forest tabte med 0-3.
Et helt fortjent nederlag til Liverpool, der var langt fra det vanlige høje niveau, som klubben har brystet sig af de seneste år.
Arne Slot måtte efter kampen tage ansvaret for den nye store skuffelse.
- I den første halve time spillede holdet, som jeg havde håbet. Med en masse energi og chancer. De fik skiftet momentum med deres mål. Jeg prøver at lave et par taktiske ændringer, men det virkede ikke efter hensigten. Det er altid mit ansvar, siger Arne Slot ifølge BBC.
Arne Slot er godt med på, at resultaterne har været særdeles skuffende i denne sæson, men han oplever ikke, at holdet har kastet håndklædet i ringen eller er knækket på selvtilliden.
- Sådan ser jeg det ikke. Da vi kom bagud 0-2, blev spillerne ved med at kæmpe. Det kan jeg ikke beskylde dem for. De blokerede bare alle skud, vi havde, siger en ærgerlig Arne Slot.

Efter 12 runder har Liverpool vundet seks kampe og tabt seks kampe. Det er kun nok til at placere klubben på en skuffende 11. plads i Premier League.
Læs mere om kampen her:

Nottingham Forest
Liverpool
Arne Slot












