Tre midtbanestjerner kæmper om “årets spiller” Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Tre midtbanestjerner kæmper om “årets spiller”

Den danske midtbane råder over samtlige nominerede til årets danske fodboldspiller 2025.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Godt nok kunne skuffelsen over det danske landshold næppe være meget større lige nu.

Alligevel er tiden på året inde til, at årets danske fodboldspiller 2025 skal kåres.

Fredag har DBU nu løftet sløret for, hvem de nominerede er.

På herresiden står valget mellem tre af de hårdtarbejdende profiler inde på midtbanen.

Pierre-Emile Højbjerg, Morten Hjulmand og Victor Froholdt er således de nominerede.

Pierre-Emile Højbjerg har tidligere været nomineret til prisen og vundet. I 2022 blev han nemlig kåret til årets fodboldspiller. Tilbage i 2013 og 2014 blev han også kåret til årets danske talent.

Han debuterede på A-landsholdet i maj 2014 og står noteret for 93 kampe på den danske midtbane.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Morten Hjulmand vandt prisen sidste år og har i 2025 fortsat formen for både klub- og landshold. Han står indtil videre noteret for 25 kampe og et enkelt mål siden sin debut i 2023.

Til gengæld er Victor Froholdt blandt de tre nominerede for første gang. Den bare 19-årige midtbanemotor har braget igennem i 2025, hvilket kastede både landsholdsdebut og et skifte til Porto af sig.

Han har siden debuten i marts noteret sig for otte kampe for Danmark.

Det er spillerne selv, der stemmer og dermed kårer vinderen af årets spiller 2025.

Prisen uddeles i et samarbejde mellem DBU, Spillerforeningen og Hessel HiRE.

Danmark skal til VM: Der er ingen undskyldninger foto
Danmark skal til VM: Der er ingen undskyldninger

Mest læste

Notifications

Notifikationer