Per Frandsen hiver dansker med AaB-og Brøndby-fortid til Norge Foto: Odd BK

Per Frandsen hiver dansker med AaB-og Brøndby-fortid til Norge

Den tidligere Hvidovre-cheftræner har fået sig en ny assistent i Odd BK.

Casper Aamodt præsenteres i Odd.
Foto: Odd BK

Torsdag kunne Odd BK meddele, at man siger farvel til Martin Reier, der har været i klubben siden 2018.

Planen var, at man ville have et sæt friske øjne ind i trænerstaben.

Fredag oplyser den norske klub nu, at afløseren er på plads.

Valget er faldet på danske Casper Aamodt.

Den 32-årige nyudnævnte Odds BK-assistent kan se frem til at arbejde tæt sammen med cheftræner Per Frandsen, som virker til at være den primære årsag bag tilgangen:

- Da vi vidste, at der ville komme ændringer i trænerteamet, var Casper hurtigt et navn, jeg ønskede at hente ind.

- Jeg kender ham godt fra tiden i Hvidovre. Han er fagligt stærk, analytisk og har en tydelig fodboldforståelse som passer ind i måden, vi ønsker at spille på, siger Per Frandsen.

Casper Aamodt har foruden sin fortid i Hvidovre IF også en fortid i både Brøndby IF og senest AaB.

Han har været en del af Brøndby IF's akademi som cheftræner, assistenttræner, analytiker og spillerudvikler.

I AaB var han transitionstræner og spillerudvikler.

Casper Aamodt præsenteres i Odd.
Foto: Odd BK

Han har sin relativt unge alder til trods allerede 18 års erfaring fra trænergerningen.

Odd BK holder til i den næstbedste norske række.

Mest læste

Notifications

Notifikationer