Nartey døjer med rygskade: Vi skal være påpasselige Superligakampen mellem Brøndby IF og OB på Brøndby Stadion søndag den 28. september 2025.

Nartey døjer med rygskade: Vi skal være påpasselige

Steve Cooper bekræftede til fredagens Brøndby-træning, at de passer på Noah Nartey, som døjer med rygproblemer.

Jacob Ambæk og Noah Nartey i Superligakampen mellem Brøndby IF og OB på Brøndby Stadion søndag den 28. september 2025.
Superligakampen mellem Brøndby IF og OB på Brøndby Stadion søndag den 28. september 2025.

📍 Campo til Brøndby-træning

Sean Klaiber trænede alene til fredagens træning forud for FCK-kampen.

Og det kommer til at blive lige på vippen, om den 31-årige Brøndby-back bliver klar til søndagens tidlige Derby i Parken. Det bekræftede Steve Cooper til fredagens pressedag i Brøndby.

Brøndby-profil træner alene inden derby foto
Brøndby-profil træner alene inden derby

I samme interviewseance gjorde Steve Cooper det også klart, at de bliver nødt til at være påpasselige med en af efterårets helt store oplevelser i Noah Nartey, der har rygproblemer.

Sean Klaiber, Nicolai Vallys, Jacob Ambæk, Noah Nartey på Brøndby Stadion.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

- Der er lidt en verserende situation med Noah, som gør, at vi skal være lidt påpasselige med ham. Han har et problem med ryggen, som gør, hvis du ikke er påpasselig med det, kan gå hen og blive en overbelastningsskade. Og hvis den bliver det, så kan det være alvorligt, sagde Steve Cooper efter fredagens træning.

- Så det - vi ikke kommer til at gøre - er at udsætte ham for alt for meget, som kan holde ham ude i længere tid.

Til træningen startede Narteys Brøndby-kollega Sean Klaiber først med at træne for sig selv, inden han tog del i en mindre træningsaktivitet med Brøndbys angribergruppe, hvor den 31-årige højreback slog indlæg ind til sine holdkammerater.

Og her fortalte Steve Cooper til Campo og de øvrige medier, at det bliver en såkaldt 'game-time-decision', om Klaiber bliver klar eller ej.

- Han er tæt på at være klar (Sean Klaiber, red). Han har selvfølgelig været ude i et stykke tid nu, og som jeg sagde, så landede landskampspausen på et rigtig godt tidspunkt for ham, fordi han selvfølgelig har haft to kampløse uger, der har tilladt ham at fokusere på de sidste stadier af hans genoptræning, fortalte Steve Cooper til Campo og de øvrige medier til fredagens pressedag forud for søndagens derby.

- Så det er sådan en situation, hvor en spiller er så tæt på at vende retur, at fristelsen for at involvere ham er stor. Men samtidig skal du også heller ikke tage unødvendige risici. Så vi kommer til at tage beslutningen i sidste øjeblik, men jeg tror, at nogle af jer også så træning i dag og kan vurdere, hvor tæt på han virkelig er.

I samme snak med Steve Cooper blev waliseren også spurgt ind til Nicolai Vallys. der har døjet med skader on/off i løbet af sæsonen. Her blev Brøndby-stjernen meldt fit for fight.

- Vallys er tilbage i træning, han har trænet med hele ugen. Træning har set fremragende ud, og jeg må sige, at vi er så motiveret og sulten en gruppe.

Brøndby-profil træner alene inden derby foto
Brøndby-profil træner alene inden derby

Mest læste

Notifications

Notifikationer