Medie: Portugisere lurer på Superliga-juvel Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix

Medie: Portugisere lurer på Superliga-juvel

Ifølge Tipsbladet har Braga blikket rettet mod Viborg FF.

Thomas Jørgensen på bolden mod OB.
Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix

Han er Viborg FF's juvel.

Thomas Jørgensen har siden skiftet fra F.C. København til den grønklædte Superliga-klub imponeret stort på midtbanen.

Også så stort, at han nu tiltrækker sig interesse fra udlandet.

Ifølge Tipsbladet har portugisiske Braga nemlig fået et særdeles godt øje til den 20-årige Viborg-profil.

Mediet skriver, at Braga har været i Danmark for at analysere på Thomas Jørgensen, som klubben følger tæt.

Interessen er dog ikke noget, der har fået Viborg FF til at bide på, lyder det.

Superligaklubben skulle nemlig være ganske afklaret med, at han ikke er til salg lige nu. Forventningen er i stedet, at han bliver endnu bedre - og endnu dyrere.

Thomas Jørgensen på bolden mod OB.
Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix

Ifølge Tipsbladet regner man i Viborg med, at Thomas Jørgensen kommer til at slå klubbens transferrekord med længder, når tiden engang er inde til at skyde ham af.

Den nuværende rekord er salget af Anton Gaaei til Ajax for 34 millioner kroner.

Braga hentede så sent som i sommer Superliga-profilen Mario Dorgeles for omkring 100 millioner kroner.

Thomas Jørgensens kontrakt strækker sig frem til sommeren 2028.

Mest læste

Notifications

Notifikationer