Hjulmand vs Eriksen: Det er specielt Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Hjulmand vs Eriksen: Det er specielt

Bayer Leverkusen og Wolfsburg ramler inden længe sammen i Bundesligaen.

Christian Eriksen og Kasper Hjulmand sammen under en venskabskamp.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Gennem flere år stod Kasper Hjulmand i spidsen for det danske landshold.

Her arbejdede han selvsagt tæt med spillerne - nogen mere end andre.

Lørdag kommer han til at få muligheden for at hilse på flere af dem.

Kasper Hjulmand står nemlig i spidsen for Bayer Leverkusen, som lørdag eftermiddag skal et smut forbi Wolfsburg.

I Wolfsburg finder man intet mindre end seks danske spillere.

'Danskerklubben' i Tyskland råder således over Joakim Mæhle, Christian Eriksen, Andreas Skov Olsen, Jesper Lindstrøm, Jonas Wind og Adam Daghim.

Med undtagelse af Adam Daghim har de alle spillet under Kasper Hjulmand på landsholdet.

- Der er jo en del spillere, som jeg både har givet debut og spillet en del med - og kæmpet med. Selvfølgelig er der det med Christian [Eriksen] og alt det, vi har set sammen.

- Det er specielt. Selvfølgelig er det da det. Men når kampen kører og der er fløjtet op, så skal vi slå dem. Så er det dét, det går ud på.

- Men det er altid specielt at møde de danske drenge, og jeg har mødt nogle stykker allerede. Men der kommer selvfølgelig et ordentlig læs på lørdag, siger Kasper Hjulmand til Viaplay og slår fast, at han hepper på danskerne i Bundesligaen - når det ikke lige er mod ham selv.

Christian Eriksen og Kasper Hjulmand sammen under en venskabskamp.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Kampen mellem Wolfsburg og Bayer Leverkusen fløjtes i gang lørdag klokken 15.30.

Joakim Mæhle, Jesper Lindstrøm og Adam Daghim står alle listet som skadede lige nu. Førstnævnte bliver med sikkerhed ikke klar til kampen.

Du kan se interviewet med Kasper Hjulmand i videoen øverst i artiklen

Mest læste

Notifications

Notifikationer