Glad Binks: En af de bedste beslutninger i karrieren Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Glad Binks: En af de bedste beslutninger i karrieren

Luis Binks er glad for at være skiftet til Brøndby, som han kalder for en af sine bedste beslutninger i karrieren.

Luis Binks i Brøndby IF.
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

📍 Campo til Brøndby-træning

Jacob Rasmussen... hvem?

Der må ikke være mange på Vestegnen, der savner klubbens tidligere anfører, som i forsommeren skiftede i, hvad der føltes som i ly af nattens mulm og mørke, til østrigske RB Salzburg.

For ind kom en engelsk mand i skysovs: Den venstrebenede midtstopper i Luis Binks, der fra første dag fik slået sig fast som den perfekte erstatning i midterforsvarets venstre side.

Og Binks er selv også ganske tilfreds med halvåret i Brøndby, som han kalder en af sin karrieres bedste beslutninger at skifte til.

Luis Binks i Brøndby IF.
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

- Som jeg har sagt før, så nyder jeg det, startede Luis Binks indledningsvist med at forklare om sin tid i Brøndby til Campo og de øvrige medier.

- Brøndby er en massiv klub, og jeg tror ikke, at du indser, hvor stor den faktisk er, før du er indenfor murene. Og det er nok en af de bedste beslutninger, jeg har taget i min karriere, at komme hertil.

- Jeg vidste, hvor flinke folk var, hvor god byen var, men jeg har været overrasket over kvaliteten i ligaen. Den er god, og der er en del spillere, som kommer videre ud i Europa herfra, fordi niveauet er så højt, og landet er kendt at udvikle spillere. Så en del af min beslutningstagen om at komme her var udvikle mig og for at se, hvad fremtiden bringer.

Luis Binks blev hentet til Vestegnen i sommerens transfervindue fra Coventry og har været med til at skabe en bedre defensiv struktur på holdet.

Og frem mod søndagens kamp meldte Steve Cooper ud til fredagens pressedag i Brøndby, at der er en af hans profiler, der er tvivlsomme, men også at Noah Nartey døjer med rygproblemer, der gør, at de skal være lidt påpasselige med deres unge stjernefrø.

Nartey døjer med rygskade: Vi skal være påpasselige foto
Nartey døjer med rygskade: Vi skal være påpasselige

Mest læste

Notifications

Notifikationer