Nordmakedonsk landstræner: Lettere lodtrækning end sidst
Nordmakedoniens landstræner har respekt for Danmark, men kalder lodtrækningen “lettere end sidst”.

Danmark og Nordmakedonien tørner sammen i jagten på en VM-billet til marts.
Og mens vi jubler over den kommende lodtrækningen, så er der også fin tilfredshed at spore hos den nordmakedonske landstræner, Blagoja Milevski.
- I modsætning til sidste gang, hvor vi var i playoff og trak de største favoritter Italien og Portugal, har vi nu på papiret fået en lettere modstander, selvom jeg må understrege, at når man konkurrerer med de 16 bedste landshold, er der ingen lette modstandere - tværtimod.
Tilbage i 2022 slog nordmakedonerne overraskende Italien, men tabte senere til Portugal i jagten på VM-billetten.
Den nordmakedonske landstræner ærgrer sig over, at man ikke har hjemmebanefordel til kampen mod Danmark, som han da også har store roser til.
- Danmark er et landshold af exceptionel kvalitet, og det er utaknemmeligt at komme med nogen form for forudsigelse.

- Der er ingen svage landshold i denne gruppe, og man kan på ingen måde håbe på en sikker kvalifikation, men vi vil gøre vores bedste for at være konkurrencedygtige i playoffen, udtaler Milevski til forbundets hjemmeside.
Kampen spilles den 26. marts og vinderen møder enten Tjekkiet eller Irland i den afgørende kamp om en VM-billet.

Herrelandsholdet












