Skifte til vinter? “Selvfølgelig er jeg spændt” Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Skifte til vinter? “Selvfølgelig er jeg spændt”

August Priske kunne meget vel finde sig et nyt sted at spille fodbold til januar.

August Priske peger.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

21 år gammel og topscorer i Allsvenskan.

Det er virkeligheden for Djurgårdens målfarlige dansker, August Priske, som har taget Sverige med storm i den netop afsluttede sæson.

Således er det meget plausibelt, at det tidligere FC Midtjylland-talent er på affyringsrampen, når januars transfervindue åbner, og den mulighed hilser Priske selv velkommen.

- Det er klart, at jeg er spændt. Når man er ung - og specielt som angriber - så opstår der meget interesse, og der foregår meget snak. Så det bliver spændende at se, om det bare bliver ved snak, eller om der kommer noget konkret ud af det.

For nuværende er der dog ikke noget konkret, fortæller Priske selv til Fotbollskanalen.

- Der er ikke rigtigt noget. Det er stadig meget tidligt, og der kan ske mange ting, men der kan også ske ingenting. Man ved jo aldrig rigtigt i fodbold. Det er en mærkelig verden, så vi må bare vente og se. Det bliver i hvert fald spændende.

August Priske peger.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

I den netop overståede Allsvenskan-sæson blev det til 18 sæsontræffere og to oplæg i 27 optrædener, hvilket også betød, at Priske blev kåret som årets bedste angriber i ligaen.

Således bliver det næppe nogen billig fornøjelse at købe U21-landsholdsspilleren fri.

Djurgårdens sportsdirektør, Bosse Andersson, har nemlig tidligere udtalt, at det kommer til at kræve et rekordstort beløb, hvis klubben skal overveje at lade Priske gå.

Det kan du læse mere om lige her:

Priske: En af de få, som har troet på mig hele vejen foto
Priske: En af de få, som har troet på mig hele vejen

Mest læste

Notifications

Notifikationer