Ny rekord: Mindste VM-nation har ældste træner nogensinde Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Ny rekord: Mindste VM-nation har ældste træner nogensinde

Dick Advocaat ser ud til at blive alderspræsident.

Dick Advocaat på sidelinjen.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Curacao kommer formentlig til at sætte endnu en rekord.

Natten til onsdag kvalificerede den lille nation med 156.000 indbyggere sig til sommerens VM-slutrunde.

Dermed er det VM-historiens mindste land. Rekorden nupper man fra Island.

Curacao kommer dog efter alt at dømme til at sætte endnu en VM-rekord med sin deltagelse.

Arkitekten bag Curacaos mere eller mindre sensationelle kvalifikation er nemlig Dick Advocaat.

Med sine 78 år står han til at blive den ældste landstræner i VM-historien.

Rekorden indehaves lige nu af tyske Otte Rehhagel, der var 71 år og 317 dage gammel, da han stod i spidsen for Grækenland ved VM i Sydafrika i 2010.

Dermed kan Curacao til sommer prale af både at være den mindste nation i VM-historien, og samtidig have den ældste træner nogensinde ved et VM.

Dick Advocaat på sidelinjen.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Dick Advocaat har i løbet af sin efterhånden lange trænerkarriere stået i spidsen for adskillige landshold, herunder hjemlandet Holland, Belgien, Rusland, Serbien og Irak.

På klubplan har han været forbi blandt andre PSV, Rangers, Feyenoord og mange flere til.

Mest læste

Notifications

Notifikationer