Ærlig Liverpool-profil: Det bliver svært Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Ærlig Liverpool-profil: Det bliver svært

Der venter Liverpool et svært program efter landsholdspausen.

Hugo Ekitike for Liverpool.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS
Premier League | Runde 12
| Anfield | 22 nov 2025-16.00
Liverpool
t t v v t
0 : 3
1.77
xG
1.32
Slut
Nottingham Forest
v t u u v
Murillo
33'
Nicolò Savona
46'
M. Gibbs-White
78'

Sæsonen har været en blandet pose bolsjer for Liverpools vedkommende.

The Reds startede som lyn og torden og vandt sine første otte kampe i sæsonen, før et nederlag til Galatasaray i Champions League sendte Arne Slot og kompagni ud af kurs.

Derefter fulgte blandt andet nederlag til ærkerivalerne fra Manchester United, et 3-2-nederlag til Brentford og en 0-3-lussing i Carabao Cuppen til Crystal Palace.

Nu forventer Hugo Ekitike endnu en svær periode med et tæt kampprogram.

- Jeg tror, det bliver en svær periode med mange kampe – ikke lette kampe. Kampene før landsholdspausen var selvfølgelig også svære.

- Vi bliver nødt til at holde sammen og virkelig støtte hinanden, fordi det bliver en travl periode med mange kampe. Men jeg er optimistisk. Jeg tror, vi kan gøre noget; vi har mange kampe at spille, men det er et godt sted for os at være.

Hugo Ekitike for Liverpool.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Den franske landsholdsangriber knyttede også en kommentar til de svingende resultater, Liverpool har oplevet i den seneste tid.

- Fodbold handler om momentum. Vi startede denne sæson med at vinde alle vores kampe til sidst, mål i de døende minutter. Så begyndte vi at tabe kampe, men jeg tror, vi kan ændre på det.

- Vi kan komme tilbage til at vinde igen. Det handler bare om momentum. Jeg tror på, at vi kan forbedre os og blive bedre, fortæller Hugo Ekitike til Liverpools egen hjemmeside.

Hugo Ekitike og kompagni spiller næste gang lørdag klokken 16:00, når Nottingham Forest gæster Anfield.

Du kan se kampen på TV3 Max.

Kampen markerer ligeledes starten på 21 hektiske dage, hvor Liverpool spiller syv kampe. Blandt andre mod Inter, Sunderland og Brighton.

Mest læste

Notifications

Notifikationer