Ung dansker kåret til årets angriber i Sverige Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Ung dansker kåret til årets angriber i Sverige

August Priske er årets angriber i Sverige.

August Priske med U21
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

August Priske er netop blevet kåret til årets angriber i Allsvenskan.

Det oplyser Djurgården på klubbens hjemmeside.

Kåringen kommer efter en strålende sæson af den 21-årige dansker, der i de døende minutter af den sidste kamp i den svenske liga sikrede sig titlen som topscorer i Allsvenskan. En titel som han dog måtte dele med GAIS' Ibrahim Diabate.

Årets angriber i Allsvenskan kåres af en jury bestående af alle trænere og anførere i ligaen samt en række journalister, som følger ligaen tæt.

Danskeren modtog prisen ved en prisuddeling 'Allsvenskans Stora Pris', hvor han samtidig modtog trofæet for sin topscorertitel.

August Priske med U21
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Priske opnåede i alt 18 scoringer i sine 27 optrædener i turneringen.

På trods af danskerens succes var det ikke Djurgården, der løb med titlen. Det var i stedet sensationelle Mjällby. 'Jesus Priskus' og resten af Djurgården-mandskabet endte på femtepladsen med hele 26 point op til det suveræne mesterhold.

Efter en fremragende sæson spekuleres der også i et muligt skifte for August Priske, og her vil danskeren ikke udelukke et skifte til Danmark. Det kan du læse mere om her:

Dansk topscorer afviser ikke Superliga-transfer foto
Dansk topscorer afviser ikke Superliga-transfer

Mest læste

Notifications

Notifikationer