Trods ‘utrolig irriterende’ skade: HSV-chef roser DBU
Yussuf Poulsen var netop blevet fuldt klar igen, da han blev skadet under landsholdslejren.

En 'mood killer'.
Sådan beskriver Hamburger SV-cheftræneren Yussuf Poulsens seneste skade, som han pådrog sig kort tid efter at være stødt til den danske landsholdslejr.
I to år har danskeren føjet med muskelskader 'on-off', og han var akkurat vendt tilbage til startopstillingen i HSV, inden det gik galt i lejren.
HSV-træneren har dog ikke en finger at sætte på DBU's håndtering af den garvede angriber.
- 'Yussi' var fuld af eufori. Det er ekstremt frustrerende, fordi vi lige havde fået ham tilbage til fuldt fitness de seneste uger. Han havde ikke startet i meget lang tid inden da. Det er utroligt irriterende, at det er sket igen, siger Merlin Polzin ifølge Kicker.
Men selvom skaden til veteranen er irriterende, så peger Polzin ikke fingre ad det danske landshold.

Han fortæller nemlig, at der ikke er nogen, der har brudt aftalen mellem parterne for Poulsens fysiske belastning.
- Udvekslingen var eksemplarisk. Alle holdt sig til vores retningslinjer. I sidste ende skete det simpelthen, selvom han ikke engang var i nærheden af at nå det, der var planlagt for ham den dag. Han var kun halvvejs igennem hans planlagte arbejdsbyrde.
Yussuf Poulsen blev kort efter sin tilslutning til den danske landsholdslejr skadet og måtte dermed skiftes ud af truppen igen.
Han afløste i første omgang William Osula og blev efterfølgende afløst af Mika Biereth.
Det er endnu ikke kendt, hvor længe Yussuf Poulsen forventes at være ude, men der er forlydender om en længere skadespause.
Ifølge et lokalt Hamborg-medie står det ikke så godt til med danskeren. Det kan du læse mere om her:

Herrelandsholdet
Hamburger SV
Yussuf Poulsen












