Rieper indgik aftale med Brøndby: Skulle betale “mine” penge til AGF Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Rieper indgik aftale med Brøndby: Skulle betale “mine” penge til AGF

Marc Rieper sørgede for, at AGF fik en bid af kagen.

Marc Rieper på lægterne.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Marc Rieper er en vaskeægte AGF'er.

I dag er han optaget som ambassadør i klubben og bor i Aarhus.

Som femårig startede han med at spille fodbold i AGF.

Det gjorde han indtil 1994, hvor han blev solgt til Brøndby IF.

Aarhus-klubben kæmpede på daværende tidspunkt med økonomien.

Det medførte, at Marc Rieper faktisk kunne smutte ganske gratis.

I Spillerforeningens podcast Spinchy Talk løfter han dog sløret for, at han sørgede for at få Brøndby til at sende en pose penge til Aarhus, dengang han skiftede.

- Jeg lavede en aftale med Brøndby om, at de skulle betale et beløb til AGF, som egentlig burde have været mine penge. Jeg har spillet i AGF, siden jeg var fem år. Det er min klub, så det gjorde ondt på mig (at skifte fra AGF, red.).

- Det (at sikre betaling fra BIF til AGF, red.) havde jeg selvfølgelig ikke behøvet at gøre. Men omvendt følte jeg, at det burde de have, siger han.

Marc Rieper på lægterne.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Marc Rieper nåede foruden AGF og Brøndby også forbi både West Ham og Celtic.

På landsholdet blev det til 61 A-landskampe.

Mest læste

Notifications

Notifikationer