OB-topscorer er imponeret af Superligaen
Noah Ganaus er imponeret over niveauet i Superligaen.

📍 Campo i Odense
Syv mål i 15 kampe og en øjeblikkelig fjerdeplads på Superligaens topscorerliste.
Det er den foreløbige total for Noah Ganaus i OB, som i den grad har bidt sig fast i Alexander Zornigers startopstilling.
Den 24-årige tysker skiftede til den fynske klub i sommer, hvor han byttede den tyske 2. Bundesliga ud med den bedste danske række.
Og Ganaus er en smule overrasket over sin flotte start i OB.
- Ja, det er jeg måske lidt. Jeg har scoret flere nu end jeg gjorde i 2. Bundesligaen, så ja, måske er jeg lidt overrasket. Fordi Superligaen er meget bedre teknisk, foregår i højere tempo og er også mere taktisk end 2. Bundesliga, som måske er lidt mere fysisk.
- Niveauet er meget højt i Superligaen, og derfor er jeg måske lidt overrasket over mine mål, udtaler Ganaus til Campo.

Ganaus har følt sig velkommen i Ådalen fra første dag, og selvom han bruger hver eneste dag på at blive bedre, så
- Jeg er stadig under læring og arbejder hele tiden på at bevæge mig i den rigtige retning. Jeg arbejder hver dag sammen med de andre spillere og trænere på at nå til et nyt niveau.
- Så det er virkelig godt for mig, lyder det fra Ganaus.
OB indtager en syvendepladsen i 3F Superligaen.
Campo er kommet med sit bud på, hvor Troels Bech skal forstærke klubben til januar. Læs mere her.

OB












