Lerager-exit lægger kæmpe pres på FCK-boss! Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Lerager-exit lægger kæmpe pres på FCK-boss!

ANALYSE: Lukas Leragers exit til nytår sætter ekstra pres på fodbolddirektør Sune Smith Nielsen.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Bum!

Dagen efter en yderst skuffende landskamp i Glasgow skulle F.C. København også være med til at sætte fodbold-dagsordenen i Danmark.

For det gør F.C. København i den grad med beskeden om, at Lukas Lerager stopper i klubben ved kontraktudløb til nytår.

Nu er det hverken noget chok eller en bombe, at en 32-årig spiller stopper ved kontraktudløb.

Lukas Lerager med to strakte hænder.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Men i den nuværende situation er det særdeles opsigtsvækkende, at parterne ikke kan nå en aftale i en situation, hvor FCK har brug for al den power, man kan proppe ind på det kriseramte hold.

Når Thomas Delaney og på sigt Magnus Mattsson igen kan spille fodbold, ville Lukas Lerager sandsynligvis glide ud af idealopstillingen.

Men inden da spiller F.C. København for livet i Superligaen – og det begynder søndag middag mod Brøndby IF.

Der vil F.C. København med et nederlag være ni point efter Brøndby i tabellen og sandsynligvis 10 bag FC Midtjylland, hvis FCM ellers vinder i Haderslev senere på søndagen.

Lyder det på jer som en situation, hvor man kan undvære en af de mest rutinerede spillere på et såret mandskab og sandsynligvis skal erstatte ham via transfermarkedet til januar?

Kæmpe transferpres på FCK

Der skal to til både tango og en ny kontrakt, men Lukas Lerager har længe signaleret, han gerne ville blive.

Hvem ved, om det havde været lettere at finde et kompromis tidligere i 2025?

Jeg gør i sagens natur ikke.

Men jeg ved, at F.C. København nu ikke kan slippe udenom at hente en stærk spiller på transfermarkedet i januar, og at den skal sidde lige i skabet.

Sune Smith-Nielsen og lukas Lerager i det samme billede.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Ok, man kan vælge at tro på, Thomas Delaney kommer bragende tilbage efter sin skade, og at Mads Emil Madsen er akklimatiseret og bevæger sig ind i idealopstillingen.

Det er i min bog et stort ’hvis’, når guldet er et ufravigeligt krav, og F.C. København de seneste måneder i så høj grad har set næstbedst ud sammenlignet med FC Midtjylland.

Nej, det her lægger et kæmpe pres på sportsdirektør Sune Smith Nielsen og hans afdeling – der skal leveres en fremragende afløser på januar-transfermarkedet og i det hele taget skrues en trup sammen til det comeback, der muligvis bliver nødvendigt for at forsvare DM-titlen.

Mest læste

Notifications

Notifikationer