Godt AGF-nyt: Poulsen melder store profiler klar Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix

Godt AGF-nyt: Poulsen melder store profiler klar

To af AGF’s helt store profiler er klar til opgøret mod Silkeborg IF på JYSK Park.

AGF's cheftræner Jakob Poulsen efter en AGF-kamp
Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix

📍 Campo på Fredensvang

I AGF's seneste Superliga-opgør, som endte med det første nederlag i 13 runder, blev den første kniv stukket ind i de aarhusianske hjerter allerede efter ti minutter.

Her modtog den norske stjerne Kristian Arnstad et gult kort, som sender ham i karantæne i weekendens møde med Silkeborg IF.

Et slag til en i forvejen slagen AGF-midtbane, der manglede Nicolai Poulsen, som bare fik et minut som indskifter i opgøret mod Sønderjyske.

Nu giver Jakob Poulsen så en opløftende melding om Poulsen og yderligere en profil, som har døjet med problemer forud for opgøret på JYSK Park.

- Toby (Tobias Bech, red.) trænede med i dag og Polle (Nicolai Poulsen, red.) trænede fuldt med i går. Så det ser egentlig ganske fornuftigt ud med dem begge to, så det er jo positivt. Det er dejligt, siger Jakob Poulsen til Campo og den øvrige presse.

Særligt vigtigt er det med Nicolai Poulsen, der kan få en vigtigere rolle end vanligt i fraværet af Arnstad.

AGF's cheftræner Jakob Poulsen efter en AGF-kamp
Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix

Det er dog ikke helt sikkert, at han er med fra start i opgøret på grund af en helt anden forudsætning, fortæller cheftræneren.

- Han er ikke kæmpe fan af kunstgræs, det snakkede vi også om inden FC Nordsjælland-kampen, så vi må lige se, hvad vi gør der, og om det bliver med Polle fra start, eller hvad vi gør. Men Polle er fit til at være med, siger Jakob Poulsen.

AGF måtte i den sidste runde inden landskampsterminen afgive førstepladsen til rivalerne fra FC Midtjylland efter nederlaget til Sønderjyske.

Også Brøndby er gået forbi aarhusianerne, og dermed indtager De Hviie nu tredjepladsen i 3F Superligaen. De er dog a point med De Blå-Gule og har blot ét point op til FCM.

Silkeborg IF venter fredag den 21. november, inden de skrantende forsvarende mestre fra F.C. København kigger forbi Ceres Park Vejlby i runde 17 den 30. november.

Det kniber med, at en anden AGF-profil bliver klar til opgøret af helt andre årsager, men han lader dog til at nå det. Det kan du læse mere om her:

AGF-profil når det lige: Han skal nok være klar foto
AGF-profil når det lige: Han skal nok være klar

Mest læste

Notifications

Notifikationer