Viborg og Fredericia deler i test
Der var minutter i benene til spillerne i både Viborg FF og FC Fredericia tirsdag middag.

Lige nu handler alt om landsholdsfodbold - og ikke mindst Danmarks kamp mod Skotland i aften.
Men det er langt fra alle spillere, der er rejst afsted på landsholdstjeneste.
Det udnyttede Viborg FF og Fredericia FC til at teste formen af mod hinanden tirsdag middag.
Det oplyser Viborg på sin hjemmeside. Kampen endte 1-1 og varede kun 60 minutter.
Af referatet fremgår det, at Viborg skulle have siddet på det meste af spillet, men at FC Fredericia alligevel fik bragt sig foran efter 20 minutters spil. Det var Fredericia-backen Anders Dahl, der fra kanten af feltet sparket bolden ind bag Filip Djukic i Viborg-målet.
Viborg fik bragt balance i regnskabet kort før pausen, da Yonis Njoh blev nedlagt i Fredericia-feltet af Svenn Crone.

Det kastede et straffespark af sig, som Tim Freriks omsatte til mål.
Viborg FF spiller næste gang i Superligaen mod Vejle Boldklub søndag.
Fredericia gæster samme dag FC Nordsjælland.
Viborg FF
FC Fredericia












