Riemers urimelige eksamen
Brian Riemers står overfor sin største eksamen som landstræner.

Hvad enten, vi kan lide det eller ej: Det her er Brian Riemers urimelige eksamen. En eksamen, han skal bestå, uanset at der er en ekstra chance til marts.
Mange af os døjer med feber og snue i disse dage, hvor vinteren melder sig.
For landsholdets vedkommende går man et skridt eller to længere, der hvor flere syge spillere absolut ikke har lyst til at komme uden for en dør.
Forestil dig så, at du skal spille en afgørende fodboldkamp foran 50.000 tilskuere i Glasgow.
Ville du have lyst til det, for slet ikke at tale om kræfter, hvis du havde rigeligt at gøre med at spise en skive brød og drikke et glas vand?
Mange ville nok svare nej, men det er desværre den situation, landsholdet og deres træner Brian Riemer skal håndtere i dag.
Joachim Andersen og Rasmus Højlund sad ude af Belarus-kampen med sygdom, Rasmus Nissen Kristensen spillede men havde det ikke godt, og Anders Dreyer måtte mandag droppe ud af truppen med selvsamme sygdom og blev erstattet af Jacob Bruun Larsen.

Problemerne med helbredet i den danske trup er et meget godt billede på, hvor tilfældigt landsholdsfodbold på mange måder er blevet i den moderne æra.
Væk er tidligere tiders 14 måneder lange gruppespil.
Dengang udlignede sygdom og formsvigt sig oftere, nu kan en måneds nedtur eller bare fem dages koste en slutrunde, fordi kampene ligger så tæt og puljerne er så små.
Urimeligt og uretfærdigt
Det er bagtæppet for Danmarks landshold og landstræner Brian Riemer i aften.
Det er urimeligt, uretfærdigt og ikke en ordentlig måde at vurdere en træner og et fodboldholds succes og fiasko.
Men det er samtidig vilkåret, når man beskæftiger sig med landsholdsfodbold, så i aften tæller kun point, ikke alverdens rimelige forklaringer og undskyldninger.
Måske forklarer sygdomsproblemerne noget af nedturen lørdag, og på den anden side kan de det overhovedet ikke.
Problemer hører sig til i fodbold som de gør i livet, og det er en meget stor kvalitet i sig selv at kunne klare sig, når en situation ikke er ideel.
Lørdag aften i Parken kunne landsholdet ikke løse problemerne mod Belarus, der var heldige med at score to mål på deres få angreb.
Men det danske hold faldt fra hinanden, da man burde have været i kontrol og balance, og heller ikke landstræneren havde svar ud over, han nær havde udskiftet Gustav Isaksen før 2-2-målet.

Så tirsdag aften er han lige så meget under lup som spillerne.
Sidder startopstillingen i skabet?
Er der de rigtige justeringer i pausen?
Rammer indskiftningerne plet?
Jeg tror ikke på, Brian Riemer sent tirsdag aften er en bedre eller dårligere træner af 90+ minutters fodbold i Glasgow.
Men jeg kan love jer, at han vil blive bedømt sådan.
Hvem er klar?
De store valg er allerede ved at blive truffet, mens I læser det her.
Højlund, Andersen og ’NK’s helbred vil være under lup i lejren, og om de er klar eller ej kan meget vel betyde meget for Danmarks tilgang mod skotterne.
Det er en hjælp, at skotterne på et tidspunkt skal skabe kampen og chancerne, og Gustav Isaksen, kampens spiller lørdag, bliver vigtig igen.
Men for os udenfor er mellemregningerne nu ligegyldige, især efter skuffelsen i Parken i weekenden.
VM-billetten er eneste succeskriterium, efter man har klaret sig så godt i over et år, og redningskransen ved et Skotland-nederlag skal man ikke ønske sig at opleve.
Den playoff bliver ikke sjov, optakten frem mod marts bliver overvejende negativ og præget af, hvordan man dog kunne smide det i november.
Brian Riemers urimelige eksamen. Det er præcist, hvad det er, og det er den største, han har haft med landsholdet. Måske endda i hele hans regeringstid, der nu strækker sig til 2028.
Sådan er det, når man vælger landsholdsfodbold, og man må håbe, med landstrænerens egne ord, at der nu er sat prop i.
Danmark












