Dansker ville gerne blive: Får ikke forlænget Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Dansker ville gerne blive: Får ikke forlænget

Nagoya Grampus bekræfter, at Kasper Junker forlader klubben.

Kasper Junker i færd med at blive tacklet.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Årsskiftet nærmer sig.

Og når det inden længe er her, står Kasper Junker uden klub.

Det bekræfter hans nuværende arbejdsgiver, Nagoya Grampus.

I den forbindelse udtaler den 31-årige angriber, at han selv havde håbet på at kunne fortsætte i den japanske klub.

- Jeg er virkelig ked af, at jeg skal sige farvel til jer alle. At møde jer og dele vores sejre har været en virkelig fantastisk oplevelse. Ikke alt har været perfekt, men jeres støtte er aldrig ophørt. Jeg er oprigtigt glad for de tre år, vi har tilbragt sammen.

- Jeg havde håbet på, at jeg kunne fortsætte med at spille for denne fantastiske klub og starte på en frisk i det nye år, men sådan er fodbold. Alt, der er tilbage nu, er min endeløse taknemmelighed overfor Nagoya Grampus. Jeg forlader klubben med gode minder om at være en af få spillere til at score 16 mål i samme sæson og vinde Levain Cup, siger han.

Kasper Junker i færd med at blive tacklet.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Kasper Junker døjede i begyndelsen af denne sæson med en skade.

Siden har han ikke for alvor fået bidt sig fast igen. Det er derfor kun blevet til 14 kampe i J1 League, hvoraf flere har været med start på bænken. Det har kastet en enkelt scoring af sig.

Den danske angriber har spillet i Japan siden 2021, hvor han skiftede fra Bodø/Glimt til Urawa Reds.

Mest læste

Notifications

Notifikationer